Efter valget: Handling, tak

Leder i Naturlig Energi, oktober 2011

I skrivende stund forhandles der om et nyt regeringsgrundlag. Et af de områder, hvor det burde være enkelt at blive enige, er at sætte gang i omlægningen fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Forventningerne er store. En avis ryddede lige efter valget forsiden til et grønt dannebrog med vindmøller under overskriften "Nu kommer det grønne Danmark".
Og der er nok at tage fat på. Det allervigtigste er en langsigtet og samlet energiplan for Danmark som ramme for planlægningen og investeringerne.

Kommunerne skal kende planlægningsopgaven for møller på land. Energinet.dk skal langtidsplanlægge net for havmølleparker. Og store private investeringer i energisektoren finder ikke sted, hvis der er skiftende signaler. Når vi får den størst mulige sikkerhed for investeringsøkonomien, bliver det billigere, og det går stærkere. For vindkraft er det nødvendigt med en langtidsholdbar model for pristillæg for møller på land, en afregningsmodel passende for kystnære mindre havmøllegrupper og den rigtige udbudsmodel for kommende store havmølleparker.

I energiplanen skal indpasning af vindkraft i energisystemet have topprioritet. En vigtig del heraf er planlægning af samspillet mellem energianvendelsen i el-, varme- og transportsektoren. Der er stærke samfundsøkonomiske fordele ved optimal anvendelse af vindenergien. Danmark har mulighed for at udvikle en smartgridmodel, der - udover at sikre Danmarks energiforsyningssikkerhed - sammen med de danske indpasningserfaringer kan blive en ny dansk eksportmulighed.

En af de første opgaver for den nye miljøminister bliver at få den varslede ændring af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller på plads. Debatten om virkningen af støj fra vindmøller har gennem de sidste par år hvirvlet alle mulige påstande op. Det synes kun at være fantasien, der sætter grænser for, hvad vindmøller kan forårsage af sygdomme hos sagesløse naboer. Det er vel belyst, at det stort set alt sammen er noget vrøvl opfundet til lejligheden, men en velorganiseret skræmmekampagne, der spiller på irrationel frygt for sygdomme, er vanskelig at håndtere for kommunalbestyrelserne, der skal tage beslutning om placering af vindmøller.

Støj er usundt, og man skal begrænse den, hvor man kan. Det er ikke ny viden, og det gælder overalt. Derfor har vi vejledende støjgrænser på en række områder, hvor myndighederne skal tage stilling til placering af støjende infrastruktur. Det gælder f.eks. for veje. For vejstøj har vi i Danmark en vejledende grænse på 55 dB, hvor vindmøller har en bindende grænse på 44 dB.

Miljøstyrelsen vurderer, at mere end 700.000 boliger i Danmark er belastet over den vejledende grænse for vejtrafikstøj.  Sammenlignet hermed er støj fra vindmøller et helt minimalt problem. Og vi kan ikke bare lade være. Store mængder vindkraft er nødvendigt for

forsyningssikkerheden og miljøet i overskuelig fremtid, og placeres det altsammen på havet, bliver det unødvendigt dyrt for forbrugerne.

Som veje er vindmøller nødvendig infrastruktur. Et støjfrit Danmark er utænkeligt. Derfor beslutter regering og folketing ikke forbud mod støj, men tålegrænser på en række områder. Her er vindmøller ingen undtagelse.
Debatten om støj fra vindmøller har for tiden tre hovedelementer. Der er påstande om, at man i særlig grad bliver syg af støj fra vindmøller og herunder specielt lavfrekvent støj. Det er helt udokumenteret. Støj fra vindmøller er ikke mere "sygdomsfremkaldende" end al anden støj.

Det bliver også påstået, at lavfrekvent støj er et særligt fænomen i forbindelse med vindmøller. Det er heller ikke rigtigt. Lavfrekvent lyd er den del af al støj, der har svingninger mellem 10/20 og op til 160/200 i sekundet.  Rigtigt mange mennesker er udsat for den dagligt som en del af motorlyden, når de kører bil. Et problem, vi først får løst, når vi har billig vindkraftstrøm nok til, at vi alle kan køre i elbil.

Endelig er der for tiden en faglig uenighed om, hvilke målemetoder mv., der er bedst egnet til at måle støj fra store vindmøller. Dvs. giver den mindste måleusikkerhed. Det er en regulær afvejning, hvor det i sidste ende er miljøministerens ansvar at foretage valg som grundlag for efterfølgende beslutninger om dB-grænser. Dvs. tålegrænser for naboer. Helt lydløst kan det ikke blive for alle.

Der er heldigvis ikke så meget hokuspokus i støj fra vindmøller, som en dygtig naboforening og en overskriftslysten og ukritisk presse får det til at se ud.

Nu venter vi på miljøministeren.

28.9.11


 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft