International screening:
Vindmøller gør ikke folk syge

Leder i Naturlig Energi, maj 2011

Som andre maskiner og tekniske anlæg er vindmøller ikke lydløse, og ligesom ved placeringen af andre typer tekniske anlæg skal der selvfølgelig tages hensyn til naboer, når nye mølleplaceringer vælges. Miljøstyrelsens støjbekendtgørelse fastsætter bindende støjgrænser, og der er da heller ikke påvist særlige problemer i forbindelse med lyden fra vindmøller. Men at dømme efter protesterne mod nogle kommunale vindmølleplaner, fremstår vindmøller nærmest som et mangehovedet uhyre, der forfølger menneskeheden med stress, søvnløshed, diabetes, epilepsi og mange andre dårligdomme.

Nogle steder er stemningen blevet så hysterisk, at frygten for at miste taburetten ved næste valg får flere kommunalpolitikere til at løbe fra deres medansvar for den grønne omstilling af energiforsyningen. Uden nærmere faglig begrundelse har nogle kommuner droppet eller udskudt vindmølleplanlægningen.
Myter kan være svære at aflive, men i mange tilfælde hjælper almindelig sober information. En ny rapport, som Sundhedsstyrelsen har ladet udarbejde, ”Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter”, burde være pligtlæsning hos de tekniske udvalg i kommunerne.
Den konkluderer ”at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra mange andre støjkilder i vores dagligdag.

Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter.” I sammenligning med virksomhedsstøj og trafikstøj er den overordnede slutning, ”at de tilladte niveauer for vindmøller er sammenlignelige med eller lavere end de tilladte niveauer fra andre støjkilder.”

Rapporten er en screening af tilgængelig international viden med de mest relevante og bedst underbyggede kilder, der anses for repræsentative for danske forhold.
Rapporten finder ingen direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau, men der er dog fundet sammenhæng mellem symptomer på stress og støjgene. Der er ikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk mv. Fænomener som vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyndromet anses for ikke reelle for vindmøller. Skygger fra roterende vinger kan være generende, når det forekommer - og det kan som bekendt nedreguleres i praksis - men skyggerne kan ikke fremkalde epileptiske anfald. Om den lavfrekvente støj siger rapporten: ”Lavfrekvent støj kan forekomme men ikke i nogen ekstrem form og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder.”

Rapporten påpeger, at nogle naboer oplever en lidt større gene fra vindmøllestøj end fra vejstøj. Ved støjgrænsen for vindmøller på 39 d(B)A er der undersøgelser, som antyder, at ca. 10%naboer er stærkt generede, mens tallet for stærkt generede naboer ved den vejledende støjgrænse for vejstøj ved boliger (58 d(B)A) er en anelse lavere, nemlig 8%. På samme måde er der mere selvrapporteret søvnforstyrrelse ved vindmøllestøj end ved vejstøj, dog med forskellige usikkerheder ved disse undersøgelser. Selvom en støj fra en vindmølle ved disse grænser kan opleves lidt værre end vejstøjen, hører det med til historien, at det samlede antal mennesker, som er generet af vejstøj, er mange gange større end det trods alt begrænsede antal personer, som bor i nærheden af de ca. 4.600 landmøller i Danmark. Det er heldigvis ikke alle vindmøller, folk overhovedet føler sig generet af, og til sammenligning har Miljøstyrelsen vurderet, at antallet af husstande med støjpåvirkning over grænseværdien for vejstøj er over 700.000, heraf næsten 200.000 husstande med en stærk støjbelastning.

De skræmte kommunalpolitikere er gået galt i byen, fordi antallet af klager over vindmøllestøj ikke kan anses for et pålideligt mål for den egentlige støjgene. Som rapporten forklarer, ”er støjgene et komplekst begreb, der inkluderer en række følelsesmæssige faktorer” og ”ud fra den generelle viden om støjgener er det klart, at hvis en person synes, at møllerne skæmmer naturen, giver skuffede forventninger om støjfrie omgivelser (bortset fra naturens lyde), forringer både udsigten og ejendomsværdien, så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne.”
Støj og eventuelle støjgener fra vindmøller skal ikke ignoreres, men det er afgørende at skelne mellem en udokumenteret klage og en reel støjgene og ikke mindst årsagen til den oplevede støjgene.
Vindmøller er en nødvendig del af infrastrukturen i et grønt elsystem, ligesom veje er nødvendige for samfundets transportbehov. Vindmøller er ikke sygdomsfremkaldende. Men de skal placeres fornuftigt med stor hensyntagen til naboer og landskab.

28.4.11

 

Læs mere

Vindmøller og støj

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft