Hvad er alternativet?

Leder i Naturlig Energi, april 2011

”Vi har i dag overskredet den grænse, hvor folk ikke længere behøver spørge, hvordan får vi råd til vindenergi, men i stedet kan spørge, hvordan har vi råd til at lade være. ”
Henrik Stiesdal, Siemens Wind Power, da han i marts fik EWEAs la Cour pris.

Regeringens Energistrategi 2050 har overskriften ”fra kul, olie og gas til grøn energi”. Det er det rigtige mål frem mod 2050. Langt vigtigere er det, at udspillet indeholder konkrete forslag til, hvad der skal ske de næste ti år. Regeringens bud på en langsigtet energipolitik har været efterlyst længe, men nu er det her og tak for det. De smukke visioner er de seneste år brugt ud over sidste salgsdato. Nu er det handling, der tæller.

Frem mod 2020 forventer energiudspillet opført nye møller på land med en samlet kapacitet på 1800 MW. Det er 500 MW mere, end regeringen hidtil har regnet med. Det er rigtigt godt for planlægningen, at der nu er kommet tal på vindkraftudbygningen på land. Men 1800 MW på ti år er ikke ambitiøst. Kommunerne skal nok finde plads til betydeligt mere. Energisituationen er sådan, at der bliver hårdt brug for pladserne.

Som ventet lægger planen op til igangsættelse af den 600 MW store havmøllepark på Kriegers Flak. Desuden ser den frem mod 400 MW placeret i mindre kystnære anlæg. Og der er behov for begge dele.
Samlet set betyder udbygningsplanen for hav og land, at vindkraft i 2020 vil dække godt 40 pct. af elforbruget mod 19 pct. i 2009.

Det er mindre, end analyserne hidtil har regnet med. Vi kan producere mindst 50 pct. af elforbruget med vindkraft i 2020. Men forudsætningen er stabile rammer for planlægning og afregning. Derfor er det helt afgørende, at vi så snart som muligt får en bred politisk aftale om en langsigtet energiplan for Danmark.

Omkostningerne ved omstillingen til vedvarende energi bliver i denne tid diskuteret heftigt. Klima- og energiminister Lykke Friis havde et bud, da hun præsenterede ”Energistrategi 2050”: "Når udspillet er fuldt udrullet i 2020, vil det koste 3,6 mia. kroner. Det skyldes først og fremmest, at vi mister en del af de 35 mia. kr., der årligt strømmer ind i statskassen fra afgifter på kul, olie og gas. Derfor har vi besluttet at indføre en afgift på varme. En afgift vi kalder en forsyningssikkerhedsafgift, der erstatter de indtægter, vi plejer at få fra fossile brændsler, fordi vi bruger mindre kul, olie og gas. Den afgift vil blive indfaset langsomt.

Først i 2020, når strategien er fuldt udrullet, vil den samlede strategi koste cirka 75 kroner om måneden per husstand. De 75 kr. er en slags forsikringspræmie, som vi betaler for ikke at blive ramt af de kraftige prisudsving på energi, som vi f.eks. har set på grund af uroen i Nordafrika og Mellemøsten. Her er det altså meget vigtigt at huske, at status quo under alle omstændigheder er en illusion. Uanset hvordan man end vender og drejer det, vil de stigende priser på fossile brændsler føre til langt større omkostninger end de 75 kr. Eksempelvis vil husholdninger med oliefyr få en varmeregning i 2020, der er mindst 3.000 kr. dyrere end i dag alene på grund af de forventede prisstigninger på olie.”

Nyhedsbureauet Altinget hev de 75 kr. ud fra sammenhængen og fik et analysefirma til at spørge: Vil du betale mere for energi, hvis den er vedvarende? 42,8 % svarede ja, 46,5 nej og resten ”ved ikke”. Så havde man overskriften ”Danskerne vil ikke betale mere for vedvarende energi”. Den lod man så energipolitikerne kommentere.

Det fik den konservative energiordfører Jørgen Lundsgaard til at sige, at det handler om bedre kommunikation af et simpelt budskab: ”Jeg er positivt overrasket over, hvor mange der rent faktisk er villige til at betale mere. Men vi er stadig nødt til at overbevise danskerne om, at det her er en investering i fremtiden. Vi skal kommunikere bedre ud, at investeringen i vedvarende energi kommer til at ske uanset hvad. For olien forsvinder. Og at hvis vi tager omstillingen nu, så er det væsentligt billigere, end hvis vi tager den senere.”

Klimakommissionen, den engelske regerings Sternrapport, det internationale energiagentur og masser af analyser er alle kommet til samme resultat: Det bliver dyrt at lade være. Det turde være velkendt, at det særlige for vedvarende energi er, at investeringen er stor, men brændslet til gengæld gratis. Billigst af alt er i dag strøm fra vindmøller på land, men der er også brug for store vindkraftværker på havet. Ligesom der er brug for både biomasse og vind!

Lad os komme i gang med en kontinuerlig, rolig og vel planlagt udbygning, hvor der er tid og ressourcer til ordentlig lokal information og borgerinddragelse i både planlægning og ejerskab.

31.3.11


 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft