Hvorfor egentlig en vindmølleforening?

Leder i Naturlig Energi, februar 2011

For 30 år siden kom et par løbskkørsler og vindmøllehavarier til at præge vindkraftens udvikling.
De første elproducerende vindmøller havde bogstavelig talt fået medvind og blev stillet op landet over – beklageligvis uden luftbremser, som presses ud af centrifugalkraften, når alle andre sikkerhedssystemer svigter. Og som effektivt standser møllen. En mekanisk bremse havde fabrikanterne indtil da anset for tilstrækkeligt. Havarierne viste noget andet.

Men ekstra sikkerhed koster, så fabrikanterne mente i første omgang ikke, at luftbremser var nødvendige. Den få år gamle vindmølleforening besluttede derfor at advare folk mod at købe møller uden luftbremser, og i løbet af kort tid var alle møller på markedet forsynet med dem.

Luftbremserne, som i dag ses i form af indbyggede drejelige vingetipper eller drejelige vinger, har siden bevist deres effektivitet. De har kun svigtet, hvis de ikke er blevet serviceret ordentligt.

En sidegevinst for den spirende vindkraftindustri var, at konfrontationen omkring de manglende luftbremser blev indledningen til et sjældent set samarbejde mellem industrien og dens kunder. I de følgende år rapporterede DV-statistikken over vindproduceret el ikke kun om møllernes produktion, men lod også mølleejerne med deres egne ord berette om gode og – i detaljer og med navns nævnelse – dårlige erfaringer med deres vindmøller.

Denne usædvanlige erfaringsudveksling blev en værdifuld del af grundlaget for udviklingen af nutidens vindmøller, har også fabrikanterne siden erkendt.
Det var en sejr for den nye forbrugerorganisation, som dermed levede op til sine vedtægters krav om at varetage vindmølleejeres fælles interesser og oplyse seriøst om vindkraft.

Begge dele har været en hovedopgave for Danmarks Vindmølleforening siden.

I dag er møllerne blevet større, og den økonomiske risiko ved at købe en mølle tilsvarende mangedoblet. Noget tyder på, at det sidste faktisk også gælder de helt små møller. Risikoen omfatter nu ikke kun møllens kvalitet, men især driften mange år frem, da store møller ofte finansieres over et langt åremål. Og ikke mindst da begrebet sikkerhedsmargen, dvs. en vis overdimensionering af komponenterne i en vindmølle ”for en sikkerheds skyld”, forsvandt ubemærket af de fleste i slutningen af det forrige århundrede.

Endelig kører fortsat stribevis af mere end 20 år gamle vindmøller. De demonstrerer, at vindmøller sagtens kan holde mere end de almindeligt antagne 20 år. Men som enhver anden maskine fordrer en vindmølle omhyggelig pasning, regelmæssig – og især kvalificeret – service og kontrol med servicearbejdet.

Det kræver en ny og helt anderledes ekspertise af en forbrugerorganisation som Danmarks Vindmølleforening.
Den skal råde over teknisk, økonomisk, skattemæssig, juridisk og vindmølle-praktisk sagkundskab, som ikke blot konstant er ajour, men som kan matche fabrikanter, myndigheder og politikere. På forhandlingsniveau, vel at mærke, uanset om forhandlingerne foregår på fabriksgulvet, i toppen af en vindmølle eller på de bonede gulve.

Derfor kan danske mølleejere i dag glæde sig over at kunne trække på tekniske konsulenter, der ikke findes bedre, hvad DV-konsulenternes arbejdsopgaver verden over bekræfter. Samt rådgivere i Danmarks Vindmølleforening, som er fuldt på højde med sagkundskaben hos vore med- og modspillere.
Nogle af resultaterne, og hvad DV’s medarbejdere aktuelt arbejder med, beskrives af Danmarks Vindmølleforenings formand Kristian Jakobsen på side13-20 i dette nummer. På side 4 og andre steder i dette nummer kan man se, hvor Danmarks Vindmølleforening kan hjælpe og rådgive i specifikke spørgsmål. Erfaringen fortæller, at der her er penge at spare ved rettidig omhu.

Denne opfordring må selvsagt gerne føre til, at man melder sig ind i Danmarks Vindmølleforening, hvis man ikke allerede er medlem. Men det vigtigste er, at man ikke investerer i eller driver en vindmølle i blinde. I så fald risikerer man problemer, når udskiftning af en hovedkomponent – og en mølle har adskillige, der skal skiftes i løbet af møllens levetid – kan løbe op i mellem en halv og en hel million kroner.

2.2.11

 

Årsberetning

Læs Danmarks Vindmølleforenings bestyrelses årsberetning

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft