Er du den nye konsulent i Danmarks Vindmølleforening?

Danmarks Vindmølleforening ønsker at styrke foreningens arbejde og være i stand til at løse endnu flere opgaver for medlemmerne.
Vi søger derfor en ny medarbejder til tiltrædelse snarest.

Stillingens primære indhold er medlemsrådgivning både i forbindelse med eksisterende møller og nye vindmøller.

Medlemsrådgivningen i forbindelse med eksisterende møller drejer sig ofte om hjælp til bl.a. økonomiske vurderinger, når møllejere står overfor valg mellem fortsat drift af en ældre mølle, salg af møllen eller evt. udskiftning for at gå ind et nyt mølleprojekt.
Du vil også møde en lang række andre rådgivningsopgaver. Opgaver der ofte løses i samarbejde med de øvrige ansatte i foreningen.

Rådgivningen til potentielle nye vindmølleejere drejer sig om at hjælpe dem med at vurdere deres muligheder. Det kan i nogle tilfælde være opgaven at deltage i eller følge et projekt gennem hele processen fra idéfasen til et færdigt vindmølleprojekt.

Generel rådgivning og information om vindkraft og vindmøller og deltagelse i det organisatoriske arbejde i foreningen er også en del af jobbet.

At være rådgiver i Danmarks Vindmølleforening er en opgave, der stiller store krav til faglig kompetence, overblik og evne til formidling af viden.
Lyst og evne til at møde og arbejde sammen med mange mennesker er en forudsætning.

Udover relevant uddannelsesmæssig baggrund er det nødvendigt med en vis arbejdsmæssig erfaring med vindkraft.

Arbejdsstedet er foreningens kontor i Århus.

25.11.11

 

 

Flere oplysninger

Se stillingsopslag

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft