Naboerstatninger
Fra værditab til plattenslageri

Leder i Naturlig Energi, december 2010

Dansk landbrugs meget omtalte krise er ovre - i hvert fald i Vestjylland, hvis man skal dømme efter planerne om at opføre nye stuehuse, rive driftsbygninger ned for at få bedre udsigt eller planer om anlæg af noget, der minder om park-anlæg. Af 19 potentielle naboer til nye møller ved Bindesbøl og Holmen-projekterne ved Ringkøbing i Vestjylland har ikke færre end fire planer om at erstatte ejendommens stuehus med et nyt, mens to påtænker at fjerne driftsbygninger for at få bedre udsigt, og en syvende nabo har planer om at anlægge et have- og søanlæg.

Fælles for dem alle er, at de oplyser, at byggeplanernes eventuelle realisering vil give dem udsigt til nye vindmøller, og at de ligesom 12 andre derfor har ment, at de burde have erstatning for forringet ejendomsværdi. Kun seks af de 19 - og kun en af naboerne med byggeplaner - er af den såkaldte Taksationsmyndighed blevet tilkendt erstatninger på mellem 50.000 og 250.000 kr. Resten fik afslag.

Den såkaldte Taksationsmyndighed har nu afgjort omkring 100 sager. Hovedparten - knap 60% - har fået afslag, mens de øvrige er tilkendt erstatninger på i gennemsnit ca. 135.000 kr. med en halv million som det højeste beløb. De fleste af de højeste erstatninger er givet til liebhaverejendomme, heraf en del ved Widex-projektet i Allerød i Nordsjælland.

Så den såkaldte værditabsordning fungerer - eller gør den?
Den har i hvert fald henledt opmærksomheden på muligheden for at få erstatning i en udstrækning, at man roligt kan betegne brugen af ordningen som en mellemting mellem erstatningskrav for faktisk værditab og forsøg på regulært plattenslageri.
Hvad angår det sidste ligger de talrige pludselige planer om nye stuehuse til landbrugsejendomme såmænd i den pæne ende af skalaen. Det samme kan måske siges om naboen, der som omtalt andetsteds i dette nummer bidrager til opførelse af nye møller ved at investere i dem og derefter trods sin medskyld i projektet søger erstatning og får den. Men køb af mølleandele er i det mindste en fornuftig anvendelse af erstatningen.

Mere betænkeligt ser det ud, når en lodsejer andet steds indkasserer indtægter fra sin udleje af jorden til vindmølleprojektet og samtidig forlanger erstatning, eller når en jordejer forlanger erstatning for påstået mistet jagtleje, og det viser sig, at hans søn er ene om at drive jagt på faderens ejendom.

Og grotesk bliver det, når ejeren af et redskabsskur forlanger erstatning, og Taksationsmyndigheden afslører, at skuret, som i øvrig står på kommunens grund, er ulovligt opført og ifølge en kendelse fra Overfredningsnævnet skulle have været fjernet for over mre end 25 år siden. Man må gå ud fra, at sådanne sager overlades til politiet.

I Allerød krævede ejeren af en golfbane med 1,5 km til vindmøllen erstatning, fordi han mente, at møllevingernes bevægelse kunne forstyrre spillernes koncentration ved indspil til greenområdet. Kravet blev dog afvist.

Under alle omstændigheder har de første 100 sager vist, at kreativiteten omkring erstatningskrav er stor og - jævnfør ovenstående eksempler - af og til på grænsen for, hvad det er rimeligt at bruge Taksationsmyndighedens ressourcer og ikke mindst skatteydernes penge på.

Men taksationsmyndigheden har heller ikke nogen nem opgave med så tyndt et lovgrundlag. Der er nemlig ikke præcise kriterier for, hvordan værditabet skal opgøres, og det er også op til Taksationsmyndigheden selv at fortolke, hvem der faktisk er omfattet af ordningen. At man så oven i købet ikke kan klage direkte over Taksationsmyndighedens afgørelser, understreger blot, at logik og retssikkerhed måtte vige for populistiske partihensyn, da loven blev udformet.

Man kan trække på smilebåndet over de mere fantasifulde begrundelser for at kræve erstatning. Når det gælder den alvorligste effekt af værditabserstatningsordningen, som den så mundret hedder, er der dog ikke noget at more sig over: Ordningen har bidraget - og gør det fortsat - til at skabe det almindelige indtryk, at vindmøller er noget negativt, som man helst ikke skal have i sin nærhed.

Selvom alle erfaringer - herunder meningsmålinger, hvor også naboer til eksisterende møller faktisk er spurgt - viser fredelig sameksistens mellem møller og naboer, når møllerne først står der.

3.12.10

 

 

Læs også

Værditabsordningen

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft