Ingen lette løsninger
Behov for både biomasse og vind

Leder i Naturlig Energi, september 2010

”For at finde løsninger på klimaændringer, må vi sikre os, at kuren ikke er værre end sygdommen. Vi har ikke råd til at ignorere konsekvenserne af at omlægge landområder på grund af biobrændstof. Hvis vi gør det, løber vi en risiko for utilsigtet at fremme brændstofalternativer, der er værre end de fossile brændstoffer, de skal erstatte”.

Dr. Jimmie Powel, medlem af det videnskabelige team ved The National Conservancy.

De seneste års debat blandt de politikere, som snart igen skal forhandle om fremtidens energipolitik, har bl.a. handlet om biomasse. Den kan dyrkes, og ved afbrænding i kraftværker udleder den ikke mere CO2, end planterne har optaget under deres vækst.

Begejstringen er stor. Her ligger, mener nogle, løsningen på stort set alle landbrugslandet Danmarks energi- og klimaproblemer. Biomasse kan erstatte kul på kraftværkerne og fylder meget i bl.a. den udbygningsplan for vedvarende energi, som regeringen afleverede til EU-Kommissionen i juni. Den var ikke blot uambitiøs, men urealistisk beskeden på vindkraftområdet. Måske var der for nogle politikere en sammenhæng.

Det er i så fald en helt åbenlys fejltagelse. Biomasse alene kan ikke sikre den nødvendige CO2-reduktion og VE-målene. Biomasse og vind er ikke et “enten eller”, men et “både og”. Hvis Danmark skal leve op til de CO2-reduktionskrav, vi har forpligtet os til – og hvor landets vindmøller indtil nu har trukket et meget stort læs – er der brug for også biomasse, først og fremmest til erstatning af kul på kraftværkerne og til at producere el og varme, når vinden ikke blæser, og indpasning og oplagring ikke er færdigudviklet.

På sigt er der formentlig også et potentiale i videreudvikling af brændstof til transportsektoren. Men som to videnskabelige undersøgelser, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science, påpeger, er det nødvendigt at kortlægge, hvordan og hvornår biomasse er en bæredygtig mulighed. Det er den desværre ikke, konkluderer de to undersøgelser, hvor man f. eks. rydder regnskov for at dyrke sojabønner til fremstilling af biodiesel, eller hvor man omlægger tørvemoser til dyrkning af palmeolie. Her vil det tage 300-400 år at ”tilbagebetale” kulstofgælden, fordi produktionen af biobrændstofferne afgiver langt mere kultveilte, end de voksende planter kan optage. I dette tilfælde øges CO2-udledningen altså totalt set.

Herhjemme er biomasse et spørgsmål om, hvor hårdt naturen, landskabet og biodiversiteten skal presses for en mængdemæssigt maksimal og intensiv biomasse-produktion på kort sigt. Verden har hårdt brug for fødevareproduktion, så både her og i forhold til naturen er det nødvendigt med prioriteringer, som politikerne ikke kan
overlade til markedet.

Lige nu bruges store mængder svinende dieselolie for at sejle træpiller hjem fra Canada, og vi brænder østeuropæiske skove af i Nordvesteuropa, hvor vi har masser af vind. Vi skal primært bruge de mængder, vi allerede har i Danmark, og som vi ikke vil prioritere til andre formål. I modsætning til vind er ressourcerne derfor begrænsede.

Det har været et mantra hos flertallet på Christiansborg, at det må overlades til markedet at bestemme vægtningen mellem de VE-teknologier, der skal bringe os frem mod det fossilfrie samfund. Det kan på sigt være rigtigt, men når det drejer sig om omstillingen frem mod 2020 er det ren ideologisk teori uden forbindelse med virkeligheden.

Med en målrettet satsning på forskning, udvikling og demonstration kan solceller, bølgeenergi og meget andet forhåbentligt bidrage kraftigt i tiden efter 2020.
Det kan politikerne forberede med den aktuelle finanslov!

Men de næste 10 år har vi i Danmark kun vind og biomasse at gøre godt med. En effektiv udnyttelse af ressourcerne, den billigst mulige udbygning og den rigtige
placering af anlæggene forudsætter på begge områder langtidsplanlægning. Og den er ikke mulig, hvis politikerne ikke vil tage ansvar for specifikke mål for
biomasse og vind - og for fordelingen på hhv. land og hav. Kommunerne behøver det. Energinet.dk behøver det til planlægning af net og indpasning. For samfundsøkonomien og private investorer er det også nødvendigt.
Investeringer kræver ro om mål og markedsrammer.

Om tre uger kender vi Klimakommissionens anbefalinger både til biomasse og til vind. Så er der brug for en langsigtet energiplan. Fremfor ambitiøse klima- og energivisioner, der ikke følges op af beslutninger.

De smukke ord er slidt op.

1.9.10

 

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft