"basisfremskrivning"
Her går det godt - eller gør det?

Leder i Naturlig Energi, maj 2010

Uden den store offentlige opmærksomhed har Energistyrelsen midt i april tilsyneladende løst Danmarks energi- og miljøproblemer. Det er sket med en såkaldt basisfremskrivning af vort fremtidige energiforbrug og udledning af de problematiske drivhusgasser.

Konklusionen er, at alle de sædvanlige klima- og energiproblemer stort set er løst – i hvert fald på kort sigt – og tilmed uden at folketing og regering behøver at foretage sig noget. Forklaringen er, at emissioner fra metan- og lattergas samt transportsektorens udledninger er "nedjusteret i lyset af de seneste statistiktal". Derfor viser fremskrivningen en "overopfyldelse" af Kyoto-målet på 0,6 mio. tons årligt, oplyser Energistyrelsen, som også kan berette, at Danmark er godt på vej til at nå EU-målet om 30% vedvarende energi. VE-andelen forventes "med allerede besluttede initiativer" at udgøre 28,3% i 2020.

Og undervejs vil Danmark igen "overopfylde" VE-udbygningsmålet i 2018, noterer Energistyrelsen. Hvad angår ikke-kvotebelagte sektorer skal Danmark reducere sine udledninger med 20% i 2020, men fremskrivningen viser også her en "overopfyldelse" af målet frem til 2015.

Alt dette er, forklarer Energistyrelsen, "ikke en prognose, men beskriver den udvikling, som under en række forudsætninger om teknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling mv. kan forekomme i de kommende år, hvis der hypotetisk antages ikke at blive gennemført nye initiativer eller virkemidler". På jævnt dansk betyder det, at regeringen nu kan berolige EU-Kommissionen, der til sommer vil se en konkret plan frem mod år 2020 med delmål og midler til opfyldelse af EU målsætningerne.

Meget tyder på at regeringen er gået i flyverskjul mht. den langsigtede energipolitik og ikke vil foretage sig noget konkret før lang tid efter den 28. september, da Klimakommissionen ventes at præsentere sine anbefalinger. Energistyrelsen erkender, at der er "store usikkerheder i så langsigtede fremskrivninger, og at usikkerheden må forventes at øges hen over fremskrivningsperioden". Det er ingen overdrivelse. Ikke desto mindre taler tallene deres klare sprog.

Den forholdsvis pludselige ændring i situationen, der ligger bag "de seneste statistiktal", skyldes finanskrisen og den reducerede økonomiske aktivitet, selvom den ikke fremhæves med navns nævnelse i Energistyrelsens glade budskab. Den reducerede aktivitet i erhvervslivet har reduceret både energiforbruget og udledningerne af CO2 og samtidig øget VE-andelen i energiforsyningen.

Og det er jo udmærket, men det bør ikke skygge for det forhold, at når den økonomiske og erhvervsmæssige aktivet igen stiger til normalt niveau, vil det alene medføre en ligeså markant stigning i energiforbrug og CO2-udledning og et fald i VE-andelen af energiforsyningen. Derfor bør man nok hæfte sig ved Energistyrelsens advarende bemærkninger om risikoen for "at vækst-, pris- og teknologiforudsætninger kan vise sig at udvikle sig væsentligt anderledes end forudsat".

Det skal blive interessant at se, hvad Energistyrelsens fremskrivning i årets løb måtte blive anvendt til politisk. Den opmuntrende, men kortsigtede målopfyldelse kan måske friste en eller anden til bare at læne sig tilbage og ignorere den langsigtede og nødvendige omstilling af energiforsyningen.

Men hvis man nærlæser Energistyrelsens basisfremskrivning, så er de energipolitiske udfordringer langtfra blevet løst af finanskrisen. På besparelsesområdet ser det ud til, at de politiske målsætninger på kort sigt, dvs. i 2011, opfyldes, men embedsmændene skriver også, at "der henover de næste 10 år er behov for at introducere yderligere tiltag for at opfylde de opstillede 2020-målsætninger".

Om målsætninger om mere vedvarende energi, anføres det, at VE-andelen er særdeles usikker i forhold til udviklingen i biomasseprisen relativt til kulprisen. Her kan en for kortsigtet planlægningshorisont give alt for dyre løsninger, som Anholt-havmøllerne ser ud til at blive et eksempel på.

Enegistyrelsen advarer om, at nye prisforudsætninger "tilsiger, at der anvendes kul frem for biomasse i kondensproduktionen". Det rimer ikke særligt godt med de politiske visioner om at udfase de fossile brændsler. Ikke nok med at olien og gassen i Nordsøen løber tør, men længere inde i Energistyrelsens tekst kan man læse, at hvor Danmark tidligere som hovedregel var nettoeksportør af el, så vender billedet, "mens det i fremskrivningen forventes at Danmark bliver nettoimportør af el".

Der er nok at tage fat på.

3.5.10

Læs også

Værditabsordningen

Naturlig Energi

Læs mere om Danmarks Vindmølleforenings medlemsmagasin Naturlig Energi.

Læs mere om medlemskab af Danmarks Vindmølleforening.

 
 
 
 
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft